Detaljer
Er du klar til en fantastisk og imponerende lydoplevelse uden distraherende kabler?
BOOM by MIIEGO® kommer med BOOM-seriens prisvindende lydkvalitet i absolut verdensklasse, hvor modellen har vundet en række internationale tests og priser for fremragende design, funktionalitet og sin topkvalitetslyd.
BOOM'en er optimeret med lydkomponenter i bedste kvalitet, der leverer krystalklar lyd med en kraftig bas og knivskarp diskant - altsammen for at give dig en optimal og helt igennem kompromisløs musikoplevelse uanset om det er til indendørs eller udendørs brug.
Det innovative Twist'N'Turn-design på alle BOOM by MIIEGO®-høretelefoner tilføjer en helt ny dimension til brugen og funktionaliteten af dine hovedtelefoner. Nu kan du nemlig både enkelt og hurtigt udskifte ørepuderne på dine BOOM og bruge lige netop de ørepuder som passer bedst til dine behov.
Skift det bløde PU-lædersæt, som er særdeles komfortabelt og velegnet til f.eks. casual- eller kontorbrug, ud med de vaskbare sportsørepuder i åndbart mesh-materiale, som er yderst behagelige at have på under træning eller andre former for fysisk aktivitet.
Den smarte feature medvirker også til at forøge produktets levetid, da slidte ørepuder nu let kan udskiftes uden at kassere hele produktet.
Et ekstra sæt MIIEGO® Active Lifestyle-ørepuder er inkluderet i pakken.
Disse specialfremstillede ørepuder er udviklet til din aktive livsstil, da de nemt kan afmonteres og vaskes og tilmed er produceret i åndbart mesh-materiale, som medvirker til at holde dine ører kølige.
Vi anbefaler disse til sport og intense træningssessioner, og du skal ikke bekymre dig om at gøre ørepuderne våde og svedige - de kan nemlig vaskes ved 30 grader i din vaskemaskine. Anvend blot almindeligt vaskemiddel uden blegemidler og husk at lade dem tørre helt efter vask.